Hvad skete der egentlig, da tre elever på teaterskolen blev en landeplage, efter de første gang trådte frem som Linie 3 i et TV-program tilbage i 1980?
Den historie får vi nu i showet Her er de to andre, som er en komisk og musikalsk forestilling, der tegner et ærligt og kærligt portræt af Linie 3 og succesen gennem 40 år. Vi får et gensyn med nogle af trioens highlights krydret med nyskrevne dialoger, som Anders Bircow og Thomas Eje nu præsenterer på scenen.
Vi får også en fortælling om alt det, der foregik efter tæppefald: Overvældelse, frustrationer, kriser, glæder og tårer. Med Bircow og Eje kommer vi med på en musikalsk og komisk rejse over fire årtier.
Der er garanti for en særdeles musikalsk aften med masse af motion til lattermusklerne!