Sofie Stougaard og Vicki Berlin i en ny forrygende musikalsk forestilling om to stærke kvinder midt i livet. De vender og drejer hverdagen, verdens store gåder og livets utallige dilemmaer med humor, kant og kærlighed. Forestillingen er fyldt med både ny og kendt musik, eftertænksomhed og forløsende grin. En musikalsk rejse, hvor det uperfekte menneske ikke blot afsløres, men fejres.
Med humor og skarphed skaber Sofie Stougaard og Vicki Berlin en række karakterer med afsæt i de to Frederiksbergdamer, Tit von Danegaard og Trille Vestby, der både overrasker og bevæger. Samtidig åbner de vores øjne for, at netop det ufuldkomne kan være det mest menneskelige af alt.
Forestillingen giver et humoristisk og kærligt billede af os, der lever i en kaotisk verden, hvor kontrol ofte er en illusion, og hvor sårbarhed og absurditet har en tendens til at smelte sammen.