Broadwaymusicalen Anastasia er på plakaten, når vi skal på årets musicaltur til Malmø Operaen.
Anastasia fortæller den gribende historie om den myrdede russiske zars forsvundne datter. Et stort mysterium der bringer os fra Skt. Petersborgs fattigkvarterer til jetsettet i 1920’ernes Paris med kunst, modeopvisninger og glamourøse fester. Et stort, fantasifuldt eventyr med spænding, humor og kærlighed.
Musicalens fængende musik rummer alt fra klassisk musik til wienervals og charleston. Og en lang række af Sveriges bedste skuespillere og sangere optræder i rollerne i denne festlige musicalforestilling.
Praktiske oplysninger
Vi mødes på P-pladsen foran Værløse Station kl. 13.15.
Busafgang kl. 13.30.
Ankomst Malmø Opera kl. ca. 14.30.
Forestillingen starter kl. 16.00 og er færdig ca. kl. 19.00.
Inden forestillingen serveres en rejemad samt et glas hvidvin.
Information om busafgang fra Malmø bliver givet i bussen.
Bussen forventes til Værløse Station ca. kl. 20.30.
Begrænset antal pladser.