Edgar og Alice bor isoleret ved havet og står overfor at fejre sølvbryllup. Ægteskabet er stormomsust uden særligt meget solskin gennem årerne. Jo mere de kan håne og genere hinanden jo bedre.
Dialogen er båret af seksuel tiltrækning og frastødning, had og selvhad. Ondskabsfuldhederne flyver imellem ægtefællerne, ofte vittigt og med morbid humor. Efter års fravær ankommer så pludselig Alices fætter Kurt, og Alice kan ikke lade være med at indlede en livsfarlig flirt. Kurt bider på, og ægteskabsdramaet udvikler sig til et trekantsdrama. En stærk klassiker, en kamp til stregen.
August Strindberg betragtede ægteskabet som en lidelsesfuld runddans indtil døden. Og han skrev Dødsdansen i 1901 ud af selvhad, fortvivlelse og raseri mod kvindekønnet, men ikke uden selvironi og morbid humor. Og dette ultimative ægteskabsdrama har uden tvivl været inspirationskilde til senere stykker, som Hvem er bange for Virginia Wolff? og Scener fra et ægteskab.
