Miles Davis er på besøg i Norge og bliver hentet i Molde af limousine med chaufføren Svein Åge bag rattet. ‘Do you know who I am?’ spørger Miles. ‘Yes’, svarer Svein Åge. ‘Do you like my music?”’spørger Miles. ‘No!’ lyder svaret. Som kilometertælleren ruller, udvikles et livslangt venskab.
Historien kredser om Svein Åges ven, skrothandleren Steinar, og hans møde med Miles’ musik. Og det bliver nærmest en åbenbaring for ham.
En eventyrlig fortælling om det lykkelige møde mellem ’den jævne mand’ og kunsten, samt en poetisk og nuanceret hyldest til musikkens kraft.
Vel mødt til en fantastisk forestilling, hvor Furesø Teater har engageret en fremragende pianist, som vil varme os alle op i foyeren med god jazz i en times tid, indtil forestillingen begynder.