Mikkel Schrøder skal optræde til en firmafest, og de ansatte har tårnhøje forventningerne til årets begivenhed.
I løbet af aftenen står én ting – udover at det nok ikke var så god en idé med fri bar – dog lysende klart: Alle har en skyggeside, og alle holder på hemmeligheder, som ingen andre kender til…!
Mikkel havner i uventede og akavede situationer, når festdeltagerne en efter en åbner op for posen med deres dybeste og saftigste hemmeligheder.
FIRMAFESTEN er en stærkt underholdende karikaturtegning af alle dem, vi (tror) vi kender fra vores hverdag og arbejdsplads. I Mikkel Schrøders kærlige, rammende og morsomme parodier møder vi firmaets ansatte, når han taler, fortæller og synger om dem.
Kom med til årets firmafest, og du kan godt finde det gode grin og danseskoene frem!