I denne kendte og elskede operettekomedie vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv.
Komponist Berger har svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Med teatrets direktør og sin ekskone på nakken er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.
Kai Normann Andersen har komponeret sangene til Mød mig på Cassiopeia. Sjæler efter sjæler, hit efter hit får eroterne til at flagre på scenen.
I rollen som musen, Polyhymnia ses Karin Nordly-Holst. Omkring hende sværmer piloten Harry, i Christopher Læssøs charmerende skikkelse, og Carsten Svendsen som komponisten. Blandt de øvrige på scenen er Lone Hertz, Asger Reher, Trine Gadeberg og Troels Malling.