Sallys far er sygt pinlig. Når han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for ikke at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Pinlig, ja – men kedelig, det er Sallys far ikke!
Vi møder Sally, hendes spøjse lillebror Eddie, vennen Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far.
Der er masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.
Forestillingen er baseret på de populære bøger om ’Sallys Far’ af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, og der er masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett og Eskild Dohn.