Skatteøen

– eventyrlig og hæsblæsende musikforestilling

Lørdag 7. marts 2020, kl. 17:00 og Søndag 8. marts 2020, kl. 17:00
Afviklet

Til tonerne af Sebastians iørefaldende musik og udødelige sange kommer vi med på alle tiders eventyrlige skattejagt i Det Caribiske Hav blandt eneboere, pirater og søulke. Og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.
Historien om drengen Jim Hawkins starter i 1745 på kroen Admiral Benbow, da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste. Heri finder Jim et skattekort, og eventyret kan begynde. Skatten skal findes, og sammen med doktor Livesay og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib Hispaniola. Besætningen er en flok farlige pirater med deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse.
Fra Sebastians plade vil mange nok især huske Lis Sørensens Fuld af nattens stjerner, som nu bliver sunget af Szhirley. Det bliver en hæsblæsende skattejagt og et genhør med sange som Sørøversangen, Hispaniola, Ostesangen og Admiral Benbow på turen til Skatteøen.

Medvirkende:
Kasper Leisner, Szhirley, Jakob Spang Olsen, Kristian Boland, Christian Mosbæk, Ole Boisen, Søren Bang Jensen, Sara Gadborg, Martin Gæbe, Martin Geertz, Simon Nøiers, Morten Lützhøft, Mathias Sprogøe Fletting, Stanley Bakar samt en elev fra Det Danske Musicalakademi, Fredericia
Dramatisering:
Preben Harris frit efter Stevensons roman
Musik og sangtekster:
Sebastian
Instruktion:
Birgitte Næss-Schmidt
Scenografi:
Terry Parsons
Stagefight:
David Owe
Kapelmester/arrangør:
Jacob Lindbirk
Producent:
Folketeatret
Foto:
Gudmund Thai
Lørdag 7. marts 2020, kl. 17:00 og Søndag 8. marts 2020, kl. 17:00
Billet
Børn
Voksne
Abonnement
130
160
Løssalg
160
190
Varighed: 2 timer inkl. pause

Oplysninger om abonnement og rabatter finder du her på praktiske oplysninger.

Andre forestillinger