Svejk i anden verdenskrig

– overleveren og den stille modstand

Søndag 29. september 2019, kl. 19:30
Afviklet

Verdenskrigen raser. I øst kæmper russerne indædt for at stoppe den tyske offensiv. Samtidig forsøger de allierede at finde fodfæste i vest. Midt i kaosset står opportunisten Svejk. Han bor i Prag, der er under besættelse af det nazistiske styre. Svejk er ikke som alle andre. Han lever af at fange hunde, som han med forfalskede stamtavler sælger videre til byens prominente fruer. Og så har han et ganske særligt talent for altid at havne i de mest mærkværdige situationer. Men Svejks formidable talegaver redder ham som regel ud af problemerne.
Svejk er en humoristisk forestilling om den stille modstand mod autoriteten og er baseret på skuespillet af Bertolt Brecht, som igen byggede på den tjekkiske forfatter Jaroslav Hãseks roman. Gennem skuespil, sange og klaverspil kommer vi rundt i hele følelsesregistret, når vi møder Svejk og hans sjak på værtshuset i den tjekkiske hovedstad. En by hvor besættelsesmagten holder skarpt øje med forrædere og fidusmagere.

Medvirkende:
Ole Sørensen, Uta Motz, Klaus Andersen, Sara Line Møller Olsen, Thomas Jacob C. Rønne
Instruktion:
Gitte Kath
Musiker:
Rasmus Steeenberg
Producent:
Teatret Møllen
Søndag 29. september 2019, kl. 19:30
Billet
Abonnement
200
Løssalg
230
Varighed: 1 time og 40 minutter
Caféopsætning

Oplysninger om abonnement og rabatter finder du her på praktiske oplysninger.

Andre forestillinger