Valkyriens Kamp er fortællingen om Thit Jensen – om den moderne kvindes frigørelse i samfundsmæssig, kunstnerisk og seksuel forstand. Som forfatter, dramatiker, debattør og foredragsholder sætter Thit i første halvdel af det 20. århundrede hele sit liv ind på at skabe ligestillede vilkår mellem kønnene.
Hun trængte igennem med sine budskaber om tabubelagte emner som ægteskab, erotik, prævention og abort.
Nationalt og internationalt blev Thit Jensen tidligt kvindekampens superstjerne, og på de ydre linjer lykkes Thit Jensen stort set med alt, hvad hun med stor iver kaster sig over.
Men privat og følelsesmæssigt kæmper Thit sine helt egne kampe. Kampen for at bevise sit værd som kvinde og overgå sin nobelprisvindende storebror og litterære geni, Johannes V. Jensen.
Spiller i parken på Sophienholm
Det Flydende Teater spiller i parken på Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby kl. 17.00 og 19.00